»Du skal altså lige præsentere dig, inden du begynder at spørge ministeren. Ellers aner vi jo ikke, hvad der foregår, vel?«

 

Sundhedsminister Nick Hækkerups farverige spindoktor er i gang med at give mig en mindre overhaling på gangen foran et af Christiansborgs udvalgsværelser. Jeg har åbenbart brudt en eller flere interne regler på Borgen, da jeg kort forinden stak en diktafon i hovedet på ministeren.

 

Men jeg lytter ikke rigtig. Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg vil bare hjem og have skrevet min artikel. For missionen lykkedes, og jeg fik min historie. En følelse, jeg altid bliver høj af. Hver gang det sker, ved jeg det: Jeg vil være journalist!

 

Jeg vil fortælle om de ting, der har betydning for vores hverdag. Fra det politiske spil på Christiansborg til de menneskelige konsekvenser af kommunernes nedskæringer. Fra fortællingerne om ministres op- og nedture til historien om en voldsramt buschauffør, der kæmper for at komme gennem den næste arbejdsdag. Det er det, jeg brænder for, og det er det, jeg kan.

 

Jeg ved mere om politik og samfundsforhold end de fleste. En politisk nørd, vil mange kalde det. Jeg har været helt inde og snuse til det inderste af politiske partier som politisk aktiv, og jeg har oplevet kommunernes håndtering af velfærdssamfundet på nærmeste hånd som studentermedhjælper i Fredensborg Kommune. 

 

Jeg har arbejdet med mennesker af alle slags, og jeg har befundet mig i alle samfundets lag. Oveni har jeg krydret det hele med en akademisk viden om, hvordan samfundets institutioner arbejder og fungerer. Det giver mig et blik for sammenhænge, og for hvor den gode historie kan gemme sig.

 

Men den viden og de erfaringer skal sættes i spil. Det skal bruges til noget. Som journalist kan jeg langt fra alt, og jeg hungrer efter at lære mere. Det skal hjælpe mig til at oplyse, skabe debat og sætte en dagsorden i samfundet. For det er det, jeg vil bruge mit liv på. Derfor vil jeg være journalist. Derfor skal jeg være jeres næste praktikant.